VHM Skabe åbner stor ny udstilling i Skørping: Samler hele løsningen ét sted

Efter flere måneders ombygning slår VHM Skabe nu dørene op til en ny, stor udstilling og butik på Møldrupvej 4-6 midt i Skørping. Her er tidligere lokaler blevet forvandlet fra biludstilling til et moderne inspirationsunivers med fokus på køkken, interiør, bad og bryggers.

Den officielle åbning finder sted onsdag den 13. maj, hvor der inviteres til reception fra kl. 11 til 17. Her kan besøgende møde både VHM Skabe og deres samarbejdspartnere, opleve de mange udstillingsmiljøer og få en snak om mulighederne – alt sammen i uformelle rammer med lidt godt til ganen.​

Karsten Rank og Mitzi Sommer står klar i den nye udstilling i Skørping, hvor de sammen byder kunder velkommen til inspiration og skræddersyede løsninger inden for køkken, interiør, bad og møbler. Foto: Himmerlandsposten.dk

Hos VHM Skabe er tanken klar: Kunden skal kunne finde hele løsningen ét sted. Derfor er udstillingen skabt i tæt samarbejde med lokale aktører som Haverslev El og Skørping VVS, der har bidraget med henholdsvis hårde hvidevarer og armaturer til de færdige miljøer.

Hos VHM Skabe er tanken klar: Kunden skal kunne finde hele løsningen ét sted. Derfor er udstillingen skabt i tæt samarbejde med lokale aktører som Haverslev El og Skørping VVS, der har bidraget med henholdsvis hårde hvidevarer og armaturer til de færdige miljøer.

– Det er vigtigt for os at skabe noget sammen. Når vi samler kompetencerne, bliver det nemmere for kunderne at se den samlede løsning og træffe de rigtige valg, fortæller indehaver Karsten Rank.

Den nye udstilling erstatter det tidligere showroom på Jyllandsgade, som nu er lukket. Til gengæld giver de nye rammer langt bedre plads til at vise de mange forskellige muligheder, som virksomheden arbejder med.

– Vi glæder os til at kunne præsentere vores produkter i en helt anden skala. Det bliver en fantastisk kulisse, hvor vi virkelig kan inspirere kunderne, siger Karsten Rank.

VHM Skabe har de seneste år oplevet stigende efterspørgsel – ikke kun lokalt, men også fra en bredere geografi. Kunderne tæller både private, erhverv og ejendomsudviklere, men især de individuelle løsninger til private hjem er i høj kurs.

– Det, der gør os stærke, er, at vi leverer det, vi lover. Der er opbygget en positiv stemning omkring vores produkter, og det kan vi mærke på interessen, siger Karsten Rank.

Virksomheden beskæftiger i dag seks fuldtidsansatte og tre deltidsansatte, og med den nye butik tager VHM Skabe et vigtigt skridt i udviklingen.

Fremover vil butikken være bemandet tirsdag til fredag fra kl. 15.00 til 17.30 samt lørdage fra kl. 10 til 13 – dog med mulighed for justeringer i takt med erfaringerne fra den nye hverdag som butik.

Åbningen markerer samtidig et nyt kapitel for virksomheden, der siden 1988 har haft base i Skørping og været kendt for skræddersyede løsninger med fokus på kvalitet og håndværk.

VHM SKABE ApS

Skørping Nord 2, 9520 Skørping

Køkken, bad, garderobe

​Telefon: 98 39 21 30

E-mail: vhmskabe@mail.dk 

Interiør

​Telefon: 30 24 57 35

E-mail: mts@vhmskabe.dk 

Siden 1988 har VHM Skabe produceret køkken-, bad- og garderobeskabe i eget værksted til private og erhverv rundt om i landet.

CVR-nummer: 11555608