Fokus på kvalitet og det individuelle
For Karsten Rank er det afgørende, at kvaliteten og håndværket ikke blot ses – men mærkes.
– Jeg går ikke på kompromis. Når jeg designer og bygger et møbel, skal det kunne holde i mange år og samtidig give den følelse af “det her er lavet til mig”. Det unikke opstår, når funktion og form smelter sammen på den rigtige måde.
Kunderne i og omkring Skørping har i mange år haft glæde af hans evne til at finde den helt rigtige løsning – hvad enten det gælder specialtilpassede skabe eller nu møbler med personlighed.
– Det handler om at lytte. Hver kunde og hvert hjem er forskelligt, og det skal møblerne afspejle. Det er den rejse, jeg brænder for – at skabe noget, der passer præcis til det menneske, der skal bruge det, afslutter han.
Møblerne kan opleves i showroomet på Jyllandsgade 33 i Skørping, hvor Karsten og Mitzi byder indenfor til en snak om både drømme og design.